#Aftensmad #Mad, mad, mad! #Tilbehør

Tilbehør: Gratineret grøntsager.

2. september 2017

Da Ellie var en lille bitte nyfødt baby har jeg mange minder fra ture op og ned af stuegulvet. Ellie var den slags baby der oftest kun sov i bevægelse og når vi spiste aftensmad, ja så enten sov eller skreg hun. Derfor spiste vi oftest vores aftensmad på mere kaotiske måder, om man vil, end andre familier. Aftensmaden hos os foregik som oftest med Agnes og Jesper der sad og spiste maden ved bordet og mig der gik frem og tilbage med Ellie i viklen og min mad skåret ud i baby bider, i en lille plastikskål – i ved, dem med mange farver, fra IKEA.

En af de retter vi ofte spiste hos os var frikadeller og gratineret grøntsager – ganske enkelt fordi det er nemt, velsmagende og kind of sundt. Ostesovsen taget i betragtning jo.

Igår stod menuen på ovenstående og mine tanker tog mig straks tilbage til denne periode af vores liv. Det var så hårdt, at man ikke altid følte at man slog til som mor – men sammentid har jeg aldrig fortrudt at vi har fået 2 børn ❤

Dengang – da Ellie var baby, postede jeg et billede af maden på instagram, hvor flere spurgte til en opskrift, det er dog virkelig simpelt så jeg tænkte ikke at der var behov for en – jeg har dog med tiden fundet ud af at ikke alle finder madlavning så naturligt som jeg gør det, og derfor får i alligevel en opskrift herunder, frikadellerne havde jeg i fryseren – de er lavet på slum, så den opskrift må i få en anden god gang.

Ingredienser:
1 porre
1 broccoli
1/2 blomkål
3 store gulerødder
1 boullionterning med grønt
1/2 liter moneysovs

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 180 grader varmeluft.
2. Skyld og skræl gulerødderne og skær i mundrette bider.
3. Skyld og skær broccoli og blomkål.
4. Skær din porre på langs, ikke helt igennem men ca halvt. Skyld godt langs bladende så alt jord kommer ud. Skær i skiver af ca 0.5-1 cm tykkelse.
5. Put grøntsagerne i en gryde med vand så det næsten dækker. Tilsæt en boullionterning og kog grøntsagerne møre.
6. Put grøntsagerne i et ovnfast fad og overhæld moneysovsen. Gem evt vandet til en nem gang grøntsagssuppe eller til sovs i fryseren.
7. Stil fadet i ovnen i ca 15 minutter.

Serveres straks med kød efter eget valg. Vi bruger ofte frikadeller men også hamburryg, pulled chicken eller pork er lækkert dertil evt med lidt kogte kartofler.


De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen

Relaterede Indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Camilla Christine 3. september 2017 at 18:54

    God gammeldags mad er bare det bedste, mums.

  • Svar Anne-Mette Højbjerg 3. september 2017 at 21:20

    Dét bliver jeg seriøst snart nødt til at lave. Også selvom Sommeren officielt er forbi. 😀 Mums!

    • hashtagmor
      Svar hashtagmor 4. september 2017 at 13:42

      Sommeren må så gerne komme tilbage 😂

    Skriv kommentar