#Aftensmad #Mad, mad, mad! #Oksekød

Madroulade med oksekød.

12. august 2017

Madroulade er altid en sikker vinder – det var min veninde Camilla der introducerede mig til den og som altid har jeg justeret i opskriften, blandt andet har jeg tilført fuldkorn (det er jo så pokkers sundt, som man siger) og ændret i fyldet. Jeg har lavet dobbelt portion, da vi får gæster, men her er opskriften på en enkelt roulade:

Ingredienser:
“Pandekagen”:
75 gram hvedemel
50 gram fuldkornsmel
5 dl skummetmælk
4 hele æg
Lidt salt

Fyld:
1/2 porre
1/2 peberfrugt
250 gram hakket oksekød
150 gram buko pikantost
Lidt salt

Fremgangsmåde:
1. Rør mel og æg godt sammen.
2. Tilsæt mælken lidt af gangen.
3. Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld dejen ud på pladen.
4. Sæt det i ovnen ved 200 grader i ca 30 minutter.


5. Brun kødet på en tør pande.
6. Skær grøntsagerne.
7. Når kødet er brunet tilsættes grøntsagerne. Husk at røre godt rundt.
8. Put pikantosten oveni.


9. Når “pandekagen” er færdig puttes fyldet ovenpå og den rulles sammen.
10. Serveres straks eller puttes på køl og varmes i ovnen inden servering. Madrouladen kan også fryses – så du kan roligt lave dobbelt portion.

Velbekommen!

Det er nem mad hvis man får gæster, da det kan tilberedes i forvejen og blot puttes i ovnen – sammentid smager det vildt godt og variationerne er uendelige, vi laver det også ofte med skinke og broccoli, eller med kylling og bacon – og selvfølgelig ovenstående, dog uden oksekødet.

De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen <3

Relaterede Indlæg

8 Kommentarer

  • Svar lena 14. august 2017 at 7:53

    Hvor ser det lækkert ud 🙂 Den opskrift kommer på ugens madplan 🙂

    • hashtagmor
      Svar hashtagmor 14. august 2017 at 18:34

      Det er jeg glad for at høre! Dejligt når det man laver giver mening for andre 🙂

  • Svar Simone 14. august 2017 at 8:25

    Hmm jeg bliver helt sulten. Hvor ser det godt ud! 😀

  • Svar Bodil Hvid 6. september 2017 at 15:19

    Man kan også bruge den samme pandekage, men så med tun mouss i. Når den er kold ( godt at lave den dagen før) skæres den i skiverlægges på salatbund og pyntes med rejer og evt kvarte æg, kaviar. Der serveres en kold sovs af creme fraiche smagt til med ketchup, paprika, lidt sukker salt og peber.

    • hashtagmor
      Svar hashtagmor 6. september 2017 at 18:42

      Ej hvor lyder det lækkert! Tak for tippet ❤

  • Svar Mia Kristensen 9. september 2017 at 15:09

    Ser super lækkert ud. Skal absolut prøves
    Den enkelte portion, hvor mange personer regner du den til?
    Og den dobbelte, bager du så kun een pandekage, eller to?

    • hashtagmor
      Svar hashtagmor 10. september 2017 at 10:18

      Dobbelt er dobbelt af det hele, både fyld og pandekage 🙂

      Vi spiser lidt over en halv (enkelt portion) 2 voksne og 2 børn – og så er der til madpakker dagen efter. 🙂

    Skriv kommentar