#Aftensmad #Mad, mad, mad! #Svinekød

Fyldt græsk farsbrød med taziki.

23. august 2017

I øjeblikket glæder jeg mig til vores ferie på Kreta om ikke ret længe. Det bliver fantastisk med lidt luftforandring og en masse nye oplevelser. Det er første gang pigerne skal flyve, men jeg er sikker på at alt nok skal gå – under alle omstændigheder er flyveturen jo kun en brøkdel af ferien, så mon ikke det hele nok skal gå?

Mens jeg drømmer mig hen under varmere himmelstrøg, vil jeg gerne dele en af vores ynglings “græske” retter herhjemme. Well det kan på ingen måde måle sig med den autentiske græske madlavning – men det er godt på vej derhen af! Tazikien har en tilpas fedme til den skønne smag af pesto og fetaost. Et strejf af salt fra fetaosten gør hele retten til en skøn fornøjelse. Men igen – jeg elsker virkelig ost!

Med denne opskrift har vi rigeligt mad til 2 dage – 2 voksne og 2 børn, men i kan også blot lave en halv portion, hvis i ikke er fan af rester ligesom jeg er!

Retten har blandt andet været på madplanen i uge 28/29, og opskriften kan i finde herunder:

Ingredienser:
800 gram hakket svinekød
1 stort løg
Et glas grøn pesto
Salt, peber og oregano
200 gram fetaost

2.5 dl græsk yougurt
1 agurk
3-6 fed hvidløg (alt efter smagsønske)
Olie
Salt

Tilbehør:
Kartofler
Grøntsager (se foreslag på tilbehør her)
Olie
Salt
Oregano

Fremgangsmåde:
1. Løget skæres i små stykker og blandes ind i kødet.
2. Salt, peber og oregano røres i.
3. Kødet trykkes ud på et stykke bagepapir.
4. Pestoen smøres på.
5. Fetaosten ligges på midten af svinekødet.
6. Kødet rulles sammen og ligges i et ovnfast fad.
7. Kartofler og grøntsager skylles og skæres i grove stykker.
8. Kartoflerne og grøntsagerne overhæles med en smule olie og krydderier og fadet beklædes med sølvpapir.
9. Begge dele skal i ovnen i ca 45 minutter ved 200 grader varmluft.
10. Agurken rives og væsken trykkes ud af den revne agurk.
11. Agurken blandes sammen med den græske yougurt.
12. Tazikien smages til med presset hvidløg, salt og lidt olie.

Serveres straks efter tilberedning.
Velbekommen!

De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen <3

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Jette 23. august 2017 at 14:47

    Det smager bare sååååååå godt det er helt vildt <3 <3

    • hashtagmor
      Svar hashtagmor 23. august 2017 at 19:35

      Tak – ja det er super lækkert!

    Skriv kommentar