#Graviditet og fødsel

Hjemmefødsel vs. hospitalsfødsel #1

10. maj 2017

Mit eventyr, drømmen der blev til virkelighed – startede søndag d. 4. maj 2014. Jeg var ikke længere på p-piller da vi ønskede os en baby indenfor en overskuelig fremtid, og jeg havde i en lang årrække haft daglig hovedpine, hvilket vi tænkte måske skyldes pillerne. For første gang nogensinde var vi ubeskyttet – og jeg sagde for sjovt til Jesper at han skulle gøre sig klar til at blive far om 9 måneder.

Onsdag d. 7. maj 2014 var jeg til boksning som jeg plejede. Okay jeg har aldrig været i fantastisk form, men jeg har presset mig selv – og det gjorde jeg også den dag. Det undrede mig dog at jeg allerede under opvarmningen blev svimmel – skidt tilpas og kunne smage den velkendte rustende blodige smag i min mund (det er ofte sket, men normalt først når jeg har trænet 2-3 timers hård styrketræning i steg). Det undrede mig meget men jeg forsatte – for jeg er jo ikke svag vel? Og at opgive – tja det ligger ligesom bare ikke til mig! Jeg gennemførte boksetimen, svimmel og svag, med droppede de efterfølgende hold, Kettelcross, Spartacus og Funk. Jeg tog bilen hjem og lagde mig i sengen.

Torsdag d. 8. maj 2014 – vågnede jeg med den vildeste kvalme, jeg havde det seriøst elendigt! Mine bryster var ømme og alt føltes mærkeligt. Allerede den dag spurgte min ene kollega mig, ”er du okay Michelle? Du ser helt bleg og skidt ud?”. Det ligner ikke mig – jeg er virkelig aldrig syg! I mit arbejdsliv på 9 år, har jeg haft 3 sygedage i alt (udover mine graviditeter, men det kommer vi til), og de sygedage var grundet ”hånd, mund og fodsyge” som jeg fik efter vores bryllup.

Jeg startede også allerede her med at kaste op. Fan-fucking-tastisk!

Torsdag d. 15. maj 2014 gik jeg en tur med min veninde Karina. Jeg havde her haft uafbrudt kvalme og opkast i 1 uge – jeg havde det mildest talt elendigt! Jeg fortalte hende at jeg skulle købe en graviditetstest, fordi jeg altid tog sådan en inden jeg begyndte på en ny pakke p-piller, jeg havde ikke fortalt nogle at jeg ikke brugte prævention længere – så sådan skulle det blive ved med at være (undskyld Karina! Du ved at jeg normalt aldrig lyver – men jeg var nødt til det her, som du ved!). Da jeg kom hjem var jeg alene, Jesper havde en Tupperware demo den aften (Jeps – it’s funny cause it’s true!) – jeg tog graviditetstesten selvom jeg godt viste at det var tidligt, som i meget tidligt (3+3).. Den var POSITIV! Det var så vildt! Jeg var spændt, glad, nervøs – men jeg var klar! Så klar!! Nu manglede jeg blot at fortælle det til Jesper!

Husker i min kommentar til Jesper d. 4 maj? Jeps – jeg er åbenbart mega fucking sjov, den kommentar fik han selvfølgeligt igen da han kom hjem! Og ja, lad os bare sige at han blev ligeså glad som mig – han havde jo godt tænkt det eftersom jeg havde det så skidt.

5+0 <3

Lægen fik en urin- og blodprøve fra mig mandag d. 19. maj 2014, og da jeg tirsdag fik svaret, knuste det min verden fuldkommen – han fortalte at mit HCG tal var meget lavt, som i at selvom jeg var gravid, var jeg det nok ikke længe endnu. Han bedte mig aflevere en ny urin- og blodprøve så han kunne måle om det faldt. Heldigvis var det steget og vi fandt frem til at lægen havde skrevet forkert i min journal – han havde skrevet at min sidste menstruation var en måned tidligere end den var – så svaret var nu et helt andet ”du er gravid, meget gravid”!

Kvalmen tænker i nu? Jeps den var der stadig – som i hele-fucking-tiden! Jeg kastede op flere gange dagligt og lignede generelt et lig.

Jeg havde svoret at jeg ikke ville røre sukker under mine graviditeter – fordi jeg i nogles øjne er en fanatisk preggo. Sukkerholdige ting var dog det eneste der holdte min kvalme bare lidt nede. Så jeg spiste blocher, lakrids og tyggegummi nærmest hele tiden. Og mælk! Jeg drak minimum en liter økologisk skummetmælk fra Arla (det var virkelig det eneste der virkede – som om der er en forskel). Derudover levede jeg af rugbrød med fuldfed ost, smør og syltetøj på og chokolade. Grøntsager var kvalmepåvirkende og jeg kastede med garanti op når jeg spiste frugt (okay jeg indrømmer, æbler smager faktisk ikke helt skidt på vej op igen – lidt som en bitter æblegrød.) Jeg tog 17 kilo på i alt i denne graviditet!

I uge 12 var vi til scanning, som viste en baby med lav risiko for kromosom fejl – i uge 14 havde vi bestilt en privat scanning i Kolding. Scanningen fortalte os at der i min mave var en lille bitte Agnes <3.

Jeg fortsatte med at kaste op og have kvalme helt til uge 25, hvor det heldigvis stoppede. I stedet fik jeg så bækkenløsning – jeg vandt virkelig ikke i det der graviditetslodderi! Men hey, i det mindste var jeg hverken indlagt eller havde syge børn – så jeg priser mig lykkelig for den milde form for skavanker.

Da jeg var 31+5 var jeg til eksamen i budget og regnskab (Jeg har tidligere nævnt at jeg inden og mellem mine graviditeter har studeret – læs mere om det i mit præsentationsindlæg her) og efterfølgende nød jeg bare min barsel og gjorde klar til mødet med min fantastiske lille pige.

38+0 – og jeg følte mig virkelig som en hval!

 

Torsdag d. 15 januar 2015 ville Jesper gerne i biografen – jeg ville selvfølgeligt også gerne med, men jeg var lidt skeptisk da jeg var bange for at vandet ville gå midt inde i biografen. Filmen vi skulle se var ”en chance til”, og jeg sagde til Jesper at vi skulle se den kl. 16, da jeg synes kl. 19 var for sent! Jesper prøvede ihærdigt at overtale mig til at tage derind kl. 19 i stedet – men det lykkes ham ikke, heldigvis!

Kl. 20.00 lå vi på sofaen og så luksusfælden, jeg følte et lille indvendigt blob og vandet fossede ud af mig! Jeg skyndte mig at rejse mig op og ligge mig ud på trægulvet, for jeg ved hvor sur min mand kan blive over rod og beskidte ting :’D .. Vi kørte ind på fødegangen og jeg blev tjekket kl. 20.30 – jeg var 2 cm åben. Den jordemoderstuderende som der havde vagt, spurgte mig om jeg ønskede ve-drop, da jeg ikke havde fået veer endnu. Jeg takkede pænt nej tak, da jeg stoler så meget på min krop at jeg ikke ønsker nogen former for medicinsk indblanding – hvis det ikke er nødvendigt!

Her var vandet lige gået – inden vi kørte på sygehuset.

Vi kørte forbi tanken på vejen hjem, da Jesper gerne ville have Ben and Jerrys is, så der gik jeg med kæmpe bind og ventede på mine veer – alt i mens Jesper blot tænkte på hvilken is han ville spise ha ha!

Jesper faldt i søvn kl. 23 – det samme gjorde jeg. Indtil kl. 24 – der begyndte mine veer! Jeg lod Jesper sove, og lå stille og roligt i sengen mens jeg arbejdede med mine veer. Kl. 02.30 gik jeg i bad. Mine veer var regelmæssige – men de gjorde ikke ”ondt ondt”. Bevares det var ikke sjovt – men jeg har en ret høj smertetærskel.

Kl. 07.00 havde vi en aftale med sygehuset om jeg vi skulle komme ind. Jeg blev undersøgt og var 4 cm åben. Jeg fik derfor en stue kl. 8, og lagde mig her til at sove mellem mine veer – jeg havde nemlig kun sovet mellem veerne hele natten og dermed ikke fået en reel søvn.

Kl. 09.00 blev jeg undersøgt, jeg var 5 cm åben. Jeg gik i bad igen og nu tog veerne til! Da klokken var 10.00 kom jeg i badekar, og jeg begyndte at få pressetrang – den jordemoderstuderende mente dog ikke at jeg kunne have udvidet mig så meget på 1 time, så hun sagde jeg skulle holde igen og tage det roligt, jo tak? Det er fanme lettere sagt end gjort! Jeg lå der i 30 minutter, med fuld pressetrang, men uden at kende status da hun ikke mente at jeg skulle undersøges før der var gået en time, det fortalte hendes skema jo…. Jeg skreg under hver en ve, fordi det var det eneste jeg kunne gøre for ikke at presse. Jesper har aldrig set mig på denne måde før – jeg tror faktisk at han blev lidt bange for mig, midt i mit ur-kvinde moment! Endelig skulle jordemoderen på toilettet og der kom en anden jordemor hen – jeg bedte hende undersøge mig, hvilket hun gjorde. Meldingen lød at jeg var 10 cm åben og fuldt ud klar til at føde.

Kl. 11.52 kom den smukkeste lille pige til verden! Og hun ændrede hele mit liv fra første møde! Agnes vejede 3400 gram og var 52 cm lang. Vi var hjemme igen kl. 15.00 og familien kom på besøg om aften for at se den skønne lille Agnes.

Jeg havde klaret en perfekt fødsel, uden smertestillende, uden at flå hovedet at Jesper og jeg var sluppet med 16 sting – jeg var SÅ klar på den næste!

[easy-image-collage id=326]

Læs med på lørdag, når del 2 – Ellies hjemmefødsel udkommer. I morgen skriver Mettes om hendes fantastiske fødsel af Clara.

 – Michelle <3

Relaterede Indlæg

1 Kommentar

  • Svar Ung mor og fordomme. | #hashtagmor 22. juni 2017 at 10:34

    […] var 21 år da jeg fik mit livs bedste overraskelse – som i kan læse H E R så var min graviditet med Agnes ikke helt planlagt, altså vi var enige om at vi gerne ville have […]

  • Skriv kommentar