#Graviditet og fødsel

Hjemmefødsel vs. hospitalsfødsel #2

13. maj 2017

I onsdags kunne i læse om min fødsel af Agnes (se indlægget her) i dag får i del 2 – for som den eneste på bloggen, har jeg som nævnt to skønne børn.

Faktisk har vi altid været enige om at vores børn skulle være tætte – så tætte som overhovedet muligt! Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse da vi d. 4 oktober 2015 stod med endnu en positiv graviditetstest. Det var uvirkeligt – fantastisk!

4+0 <3

Jeg startede på arbejde igen da jeg var 12+1, med beskeden ”Jeg bliver ikke så længe, Agnes skal være storesøster” – min chef grinede blot og sagde noget lignende ”det viste jeg godt” – jeg var nemlig allerede der blevet lidt små tyk, og på min arbejdsplads var der ved flere lejligheder blevet snakket om at jeg nok ville få mine børn tæt!

[easy-image-collage id=340]

Jeg fik igen kvalme og kastede op – men denne gang var det heldigvis lidt mildere. Desværre fik jeg allerede bækkenløsning i uge 15 – dels grundet den tidlige graviditet men også fordi jeg stadig løftede Agnes der endnu ikke kunne gå – en hel del. Det var en kamp for mig at komme igennem dagene. Jeg arbejdede fuldtid, skrev afslutningsprojekt på kommunom ved siden af arbejdet og skulle sammentid have overskud til Agnes når jeg kom hjem. Jeg var virkelig grædefærdig når jeg var på arbejde, det var på ingen måde sjovt længere! Jeg blev deltidssygemeldt omkring uge 25 – da min krop fysisk ikke kunne mere.

24+5 <3

Vi planlagde denne gang en hjemmefødsel og vi havde valgt at vi ikke ville kende kønnet på forhånd. Det var både skørt og spændende!

Den overvejende grund til at vælge en hjemmefødsel var egentligt at jeg ikke havde lyst til at lade Agnes sove ude, hvis fødslen skete om natten (ja ja, jeg er en pylret mor, i know) – jeg ønskede at hun var en del af det hele og jeg ønskede ikke at hun skulle føle sig tilsidesat fordi babyen kom. Det var derfor vigtigt for mig at hun kunne være med så meget som muligt og at hun ikke følte at noget var anderledes, blot fordi hun skulle være storesøster. (selvom det selvfølgelig er uundgåeligt)

Den 7. juni 2016 skulle jeg til eksamen, jeg havde længe frygtet denne dag, mest af alt fordi jeg var bange for at vandet gik midt i det hele. Med Agnes fødte jeg før tid – så med termin d. 19. juni 2016 følte jeg et vist pres. Jeg gennemførte heldigvis eksamen med baby i maven!

Terminsdatoen kom, det var en virkelig mærkelig dag! Jeg var jo ikke gået over tid, og alligevel synes jeg at jeg havde været gravid så frygteligt længe. Men baby blev også denne dag i maven.

Det blev den 20. juni, og jeg kom i tanke om at jeg ikke havde fået en hat hæklet til baby – babytæppet var heller ikke hæklet færdigt så jeg kørte ud efter noget garn. Da jeg stod i kø kl. 12.00 begyndte det at spænde lidt op i maven. Jeg tog hjem – hæklede mit tæppe og babyhatten med spændinger i maven.

Egentligt skulle jeg hente min mand på arbejdet men da jeg nu kl. 15.30 havde regelmæssige veer (med 3 minutter i mellem hver ve) ringede jeg til ham og bedte ham komme hjem selv. Jeg kørte dog op i dagplejen efter Agnes, og jeg måtte da også tage nogle dybe indåndinger på vejen. Det lykkes mig at hente hende, uden at nogle fattede mistanke – jeg havde nemlig ikke lyst til at inddrage flere end højst nødvendigt, i den fortstående fødsel.

Vi kom hjem og veerne tog til i styrke. Jeg sad med Agnes på skødet og hæklede videre på babytæppet. Vi ringede til min mor og svigermor som skulle være sammen med Agnes under selve fødslen og kl. 16.30 synes min pylret mand også at vi skulle ringe til jordemoderen. Jeg selv synes dog godt det kunne vente – tæppet var jo endnu ikke færdigt, men han fik mig overtalt, hvilket vist var fint nok.

Da jeg egentligt kun ville tjekkes og ikke så nogen grund til at jordemoderen skulle sidde hos os så længe – men også fordi hun var i gang med en fødsel, kørte vi op på sygehuset hvor vi var kl. 17.00. Da jordemoderen så mig, og jeg fortalte at jeg der havde en ve, grinte hun lidt og sagde ”umiddelbart går der længe endnu”, men hendes ansigtsudtryk ændrede hurtigt karakter da hun konstateret at jeg var 5 cm åben. Hun skulle lige videregive den anden fødsel og efterfølgende ville hun komme hjem til os.

Da klokken blev 17.30 var vi igen hjemme – vi tog et par billeder med Agnes og maven og jeg gik i bad – kl. 17.45 mens jeg stod i badet kom hjemmefødsels jordemoderen hjem til os. kl. 18.00 undersøgte hun mig og jeg var nu 7 cm åben – vandet var stadig ikke gået.

40+1, under fødslen <3

Mine veer tog til i styrke og jeg valgte nu at være inde på værelset hvor jeg skulle føde, mens Agnes og hendes skønne bedstemødre opholdte sig i stuen og spiste aftensmad.

Klokken 18.30 havde jeg svært ved at være i mig selv længere – jeg havde en vild pressetrang men vandet var jo stadig ikke gået! Jordemoderen undersøgte mig endnu engang og kunne fortælle mig at jeg var 10 cm åben og helt klar – så jeg måtte gerne presse! Wuhuu – jeg viste nu at der ikke ville være lang tid til at jeg endnu engang sad med en baby i armene.

Ved første presseve gik vandet – og efter i alt 3 veer kunne jeg få lov til selv at tage i mod min baby! Det var så vild en oplevelse at være den første der fik lov at røre min baby og sammentid følte jeg at det var den største ære nogensinde at kunne tage imod sit eget barn! Da jeg skulle tage babyen op på brystet, fik jeg ved et rent tilfælde lagt min ene hånd mellem babyens ben – og jeg kunne konstatere at det var en lille Ellie jeg havde sat i verden <3 Hun var så fantastisk smuk – så lille og fin! Ellie lignede dog ikke nogle af os – og var hun ikke født hjemme kunne jeg være i tvivl om hun var blevet byttet :’D ..

[easy-image-collage id=350]

Da jeg havde født Ellie kl. 18.45, men endnu ikke havde født moderkagen kom Agnes ind. Hun kiggede lidt mærkeligt på Ellie, men kom hurtigt over og sad ved siden af os. Det var starten på et godt søskendebånd! Agnes blev puttet i seng omkring kl. 19 – og Ellie og jeg blev undersøgt.

[easy-image-collage id=355]

Ellie vejede 4050 gram og var 53 cm lang. Jeg selv havde ikke fået en eneste skramme men jeg havde dog mistet en del blod.

Min erfaringen med begge dele gør at jeg klart ville vælge en hjemmefødsel hvis jeg endnu engang skulle føde. Det er både mere roligt men også bare trygt. Det er rart at man ikke skal køre hjem med en lille baby, men at man kan blive i sine trygge omgivelser.

Det er for mig dog essentielt at man stoler 110 % på sig selv og jeg havde personligt ikke valgt at føde hjemme hvis jeg ikke havde en god oplevelse første gang. Vi er dog alle forskellige og jeg kender kvinder som har født første barn hjemme uden nogle problemer! Det vigtigste er at mavefornemmelsen er god omkring det valg man tager.

Jeg har faktisk ingen negative ting at sige omkring en hjemmefødsel – ej heller den oplevelse jeg havde, med at have Agnes med til fødslen. Begge dele var helt fantastisk og nogle gange kan jeg blive helt ked af det ved tanken om aldrig at opleve en fødsel igen – men det må jeg fortælle videre om i et andet indlæg en anden god gang.

 – Michelle <3

Relaterede Indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Jeg er masochist.. | hashtagmor 19. maj 2017 at 12:17

    […] fødte som i kan læse her – Ellie ved en planlagt hjemmefødsel. Når man føder hjemme er det ikke muligt at få […]

  • Svar Satina Wandel 20. juni 2017 at 14:49

    Meget interessent at læse om dine oplevelser med hjemmefødsel vs. hospitalsfødsel! Selv synes jeg, det lyder voldsomt skræmmende at føde hjemme, fordi jeg har en hel masse tanker omkring ting, der eventuelt kunne mangle eller ting, der kunne gå galt (hvad nu, hvis kejsersnit bliver nødvendigt, hvad nu, hvis der er behov for en eller anden form for anden indgriben etc.) – men samtidig tænker jeg også, at det må være vildt trygt, fordi man jo er i vante omgivelser og der ikke render en masse fremmede mennesker rundt lige ude for. 😀

    http://nouw.com/satinawandel

    • hashtagmor
      Svar hashtagmor 20. juni 2017 at 15:45

      Jeg tror personligt heller ikke jeg kunne gøre det med første fødsel men her anden gang havde jeg jo prøvet alt en gang og derfor føltes det ikke så slemt 🤣
      – michelle <3

  • Svar Der kom torden, i vores lyserøde sky #1 | #hashtagmor 3. juli 2017 at 11:30

    […] 20 juni 2016 blev vi forældre til den skønneste lille pige, Ellie! (Læs alt om fødsel af hende H E R), vores familie bestod nu af 4 uundværlige enheder. Jeg var stolt af mine piger, kærligheden […]

  • Skriv kommentar